
Atelier Agerbo er et værksted for kobbertryk med plads til 6 kunstnere. Det kan benyttes i kortere eller længere perioder alt efter behov. Prisen er DKK 525,- pr dag.
Værkstedets faciliteter giver mulighed for at arbejde med såvel den klassiske grafik som mere eksperimentelle metoder. Der kan arbejdes med alle dyb- og højtryksteknikker samt fotopolymerplademetoder.
Værkstedet har elektrisk drevet radérpresse med et trykpapirformat på max. 70x100 cm og alle faciliteter til ætseprocesser for såvel kobber- som zinkplader.
Indretningen tager hensyn til de nyeste miljøkrav og der anvendes såvidt muligt miljøvenlige opløsningsmidler.
|